lørdag den 1. maj 2010

torsdag den 8. april 2010

Og pludselig er det forår for alvor...

Jeg gik på en lille opdagelsestur i min biotop. Ja, og så ser man jo, hvad den der sol er i stand til - bare på så kort tid, at få tingene til at springe ud. Knopperne på træerne, endnu mere blomster... Men studsede dog lidt - da jeg i påskeweekenden var i Hamborg, gik jeg også undersøgende til lands der. Men i forhold til os, er naturen meget længere fremme end her. Der ser man ikke kun knopper - men kan se de små blade allerede spire frem.
Så er her et par billeder fra min biotop - og min kat Gaya, der var med på turen i dag. En fisk, der ikke overlevede vinteren, fordi søen, den levede i, var frosset til og ingen ilt kom ind. Men den er ligesom muldvarpen på vildvej, ikke fra min biotop, men fra SFOen, hvor jeg arbejder. Ja, muldvarpen syntes nok det var hyggeligt at kravle halvt gennem jorden og halvt i sneen... Eller kom den mon ikke længere ned, fordi jordbunden var frossent? Jeg ved det ikke - bare at hele vores sportsplads ser ud på den måde.

onsdag den 24. marts 2010

Min biotop


Så blev det alligevel min have, der skal står for biotop-projektet fremover. Der er alt, der skal til, synes jeg. Der er blomster (som vist ikke blev sat af naturen, men pyt - hvor er natur natur? Landområde måske og økosystem, ja - men menneskeskabt er dyrkede marker, plantede blomster og træer), der er vand, der er et smukt træ i nu kun få lagt forkert - men den bliver smuk, når først bladene kommer tilbage!

mandag den 22. marts 2010

Collage


Jeg må indrømme, at jeg ikke var særligt motiveret (igen) – og til forskel fra tegneopgaven, fangede collageopgaven mig ikke. Det var noget der bare skulle gøres færdig, fordi der er så meget der står i kø… Det gav mig ikke særlig meget, men vil dog gerne gennemføre en collage med mine børn i SFOen. Så de kan give udtryk for, hvad det er for temaer, der beskæftiger dem. Jeg kan godt se en pædagogisk arbejde i det. Man kan med en collage, hvis man altså er motiveret, sige så meget, som man måske ikke lige kan få ord på (især som barn).
Min collage har jeg lavet udfra, hvem jeg er, og hvad mine interesser er (nogle af dem). Jeg er ikke tilfreds med resultatet, da der er så meget, som jeg ikke fik med ind og dog egentlig hører til. Desuden var det lidt vanskeligt, hvis der ingen blade, aviser og lignende er i huset – det er også en del af mig: ingen aviser, ingen blade – nyheder kan læses på nettet (og kun det, der lige fanger mig), ingen fjernsyn – en film kan ses i biografen, enkelte gange da også på dvd + bærbar. Ja, jeg er nok en mærkelig en










 Så fandt jeg lige nogle forstenede blæksprutter på skolegården her idag. Det var faktisk børnene der viste mig
nogle og derefter fandt jeg også nogen - har de nok lige været i gang med i nat/tek). Nedenunder et link, hvis der er nogen der er interesseret i, at vide lidt mere omkring mine fund. De er desværre ikke sjælden:(



Mere omkring fossile blæksprutter og lignende

søndag den 21. marts 2010

Om tilværelsens ulidelige vanskeligheder, når der skal vælges det perfekte økosystem

V

Jeg har overvejet, at beslutte mig for at finde mig en ny biotop, da min ikke virker spændende og pludselig er blevet invaderet af en flok får.


Jeg kørte ned til vores skov – et meget lovende område. Blomster ved vejene, en lille bæk lidt længere ned ad vejen. Muligheden for at møde forskellige dyr og sandsynligheden for en meget urolig plads, især om sommeren – da der nok kommer mange mennesker forbi (turister og cachere inkl.), men jeg vil har min biotop for mig selv. I hvert fald det meste af tiden.





Jeg har overvejet en meget smuk biotop. Et aflåst areal, jeg uden problemer havde fået nøglen og muligheden for at følge mine studier og projekter – men så tænkte jeg, at hvis jeg bor i landlige omgivelser, vil jeg også har større dyr end mus og frø og måske fisk. En ræv, et rådyr eller bare en kanin måske – men hvor højt er mon sandsynligheden, at møde dem i et økosystem, der er omgivet af et 2,5 m høj indhegning? Hmm – den er nok ikke givet.






Tilbage til min biotop - der er kun vand, et træ, græs og sten, jeg ikke har opdaget før nu - menneskeskabt. Men jo alligevel en biotop... Det er jo ofter her i livet, at man kommer til det punkt, hvor man indser, at den første idé ofte er den bedste. Det kan jo alligevel være spændende nok. Træet er begyndt at få små spirer....




Og blomster vokser der også....

Men da jeg kiggede mine billeder igennem, opdagede jeg det her. Udkig
fra mit soveværelse. Det ser meget lovende ud. Der er vand, der er træer,
der er buskads og nu er der også småt begyndt at vokse blomster! Lige
foran døren! Men hvad hvis jeg flytter i løbet af de næste 3 år?
Sandsynligheden er ikke så ringe da.... Det er et svært valg. Jeg kigger
nærmere på haven i morgen. Måske bliver det alligevel mit træ og vand og
sten. Der er jo ingen pris på det spændendste område vel? Jeg ville
blot dele mine tanker og vanskeligheder med at træffe et valg, med jer, der
har tid til at læse alt det jeg går og skriver;)

Forår


Så er der forår!

Tegneopgave


1) Det tog jo lidt tid inden jeg i det hele taget fik taget mig sammen, til at gennemføre denne opgave. Mennesker uden fantasi har jo lidt svært i arbejdet med kreative aktiviteter (jf. blog). Da jeg dog endelig fik udvalgt en detalje – jeg startede faktisk på at tegne mine bogreoler, de er vigtige for mig, men der er også mange. Og det er måske ikke lige der man skulle starte. Så jeg valgte et mindre og mere gennemførligt objekt – Dalarna hesten. Den fik jeg engang fra min svigermor, men har ingen betydning for mig. Men jeg valgte objektet på grund af dets enkle struktur og klare linjer. Jeg satte mig ned og begyndte at tegne – da jeg afsluttede processen (ikke fordi jeg syntes jeg var færdig – mere fordi jeg ingen anelser har, hvordan man bringer dybde i billedet), var jeg overrasket over, hvor meget tid der var gået, og at jeg pludselig skulle på arbejde.
Jeg er selvfølgelig ikke tilfredsstillet over resultatet – men må dog sige, at der er en vis genkendelsesværdi. Det er da mere end jeg havde forventet;)
Men det er da meget irriterende at forsøge at tegne små streger i forskellig retninger, for at få en dybde ind i billedet og ikke kan finde ud af det. Men jeg er faktisk overbevist om, at det kan læres – det kræver bare meget, meget øvelse og måske lidt mere viden omkring. Jeg kan godt tænke mig at prøve det af lidt mere.

2) Det er en aktivitet til at finde til sig selv. At finde ro og at kunne fordybe sig i en sag er jo en kvalitet i sig selv – en meget kostbar én endda. Ligeledes fremmer det den motoriske udvikling, den øger koncentrationsevnen og nok meget mere;). At finde glæde i små, enkle detaljer, man ikke ser, da man ellers ikke har et øje for det.

3) ? Hvordan man opfatter sig og hvad forventninger og resultater man stiller til sig selv?

tirsdag den 16. marts 2010

Hold da op!

!
Da jeg åbnede bogen "Plant et værksted" havde jeg ikke regnet ud, hvad for noget spændende materiale jeg holdt i hånden.
"Læringsprocesser er aktive tilegnelsesprocesser" - uden indsats, ingen læring. Uden motivation ingen varig vidensforankring?
Hvem bilder sig egentlig ind, at man kan måle et menneskes viden? Og hvem formår, at bestemme, hvad det er vigtigt at lære og hvad der ikke er... Selvfølgelig er vi i samfundet bundet til en "grundviden", etiske regler, skemaer, der viser os hvordan vi skal begå os i samfundet.
"De positive erfaringer udvider vores verden og giver os mulighed for nye oplevelser og erfaringer."
"De negative erfaringer blokerer os og indsnævrer vores mulighed for at få nye oplevelser og erfaringer."
Så lad os som kommende pædagoger da sørge for, at give vores brugere så mange positive erfaringer, der er muligt! Og for os.
Er det måske grunden til, at jeg altid er bange for at dumme mig og hellere tier stille for at sikre mig, at der ingen er, der griner ad mig? For mange negative oplevelser?
Men det ændrer sig nu med den her blog. Nu vil vi glemme alt om den lærer, der sagde til min mor, at jeg åbenbart havde en meget begrænset fantase. Mens jeg stod ved siden af. Måske en grund til, at jeg ikke er vild med de kreative ting her i livet. For det er man vel ikke så god til når man ingen fantasi har? Har jeg på baggrund af dette udsagn sat mig selv i rammer? Ikke givet mig lov til at fantasere højt, fordi jeg gik hen og troede, at det ikke var tilstrækkeligt og så hellere tænker for mig selv og ikke deler? Men det er forbi nu. Jeg er god til at lade tankerne og fantasien flyve afsted! Og måske viser jeg det her. Og det gør jeg, fordi det er min blog og det er mig der bestemmer, hvad der sker her. Og der er vel ingen der behøver at læse alt det vrøvl jeg sætter ind her - undtagen underviseren måske;) I andre kan jo bare læse en andens blog!

FREINET - afgjort! Når jeg selv eksperimenterer og på den måde tilegner mig praksisviden, vil den da blive mere forankret - det er jo gennemtænkt, gennemarbejdet og reflekteret over af mig selv! (siger også Illeris et sted, jeg ikke lige kan finde og henvise direkte til)

Men til gengæld er det ligeledes vigtigt, at ikke alle eksperimenter går godt. Man lærer meget, hvis noget går galt. Få gennemtænkt arbejdsprocessen, osv. Det skaber meget mere læring og behøver ikke nødvendigvis være en negativ oplevelse. Anerkendelse! og ikke pegefingeren er nøgleordet.

Det var vist nok for i dag (samtlige noter jeg har gjort undervejs var med blyant HB 2½ - så den duer i hvert fald til at skrive) - så øver jeg mig på tegneopgaven i morgen. Det her var nok en overspringshandling igen... Men nu er jeg da i hvert fald meget mere åben for faget. Det jeg har læst indtil videre lyder godt og det bliver nok mere spændende end udregnet. Glæder mig til at gå videre med faget! Tager ud til mit biotop i weekenden og tager et par billeder.
Parat til at øve mig i den første opgave. En blyantspidser (jeg kunne ikke lige finde min;)) og for en sikkerhedsskyld 2 viskelædder - den skal nok komme til indsats mangen gange de næste dage. En pakke med forskellige blyanter - alt fra 6B til B,HB, F og fra H til 4H - om det så gør en forskel, når man ikke har en dyt forståelse for, hvordan man bruger dem og man ingen malekvaliter har... Jeg prøver at finde ud af det. Og hvad resultatet så end bliver - så har jeg gjort det bedste jeg kunne.

mandag den 15. marts 2010



Det bliver formodentlig mit biotop. Det skal jeg lige tjekke her i ugen - eller weekenden. Et dejligt fredet område lige foran døren - med rådyr, ræve og massevis af fugle og selvfølgelig sort sol 2x om året. De begynder faktisk sådan småt at samle sig igen. Så det kan jeg da måske følge lidt med i og se lidt nærmere på det træ - lever der dyr på eller i træet, kunne jo også være den fik blade her til forår? Ellers bliver det haven...

fredag den 12. marts 2010

Første indlæg

Et nyt fag og en ny spændende udfordring. Som jeg planer at dele her med dem, der gerne vil følge med i min læring og de projekter, der følger i forhold til dette fag. Det bliver da en udfordring, da både natur og teknik ikke lige er min hjemmebane... Men alt kan jo læres og man kan fanges af ting, man før ikke havde interesse i eller ingen tilgang. Håber jeg;)