!
Da jeg åbnede bogen "Plant et værksted" havde jeg ikke regnet ud, hvad for noget spændende materiale jeg holdt i hånden.
"Læringsprocesser er aktive tilegnelsesprocesser" - uden indsats, ingen læring. Uden motivation ingen varig vidensforankring?
Hvem bilder sig egentlig ind, at man kan måle et menneskes viden? Og hvem formår, at bestemme, hvad det er vigtigt at lære og hvad der ikke er... Selvfølgelig er vi i samfundet bundet til en "grundviden", etiske regler, skemaer, der viser os hvordan vi skal begå os i samfundet.
"De positive erfaringer udvider vores verden og giver os mulighed for nye oplevelser og erfaringer."
"De negative erfaringer blokerer os og indsnævrer vores mulighed for at få nye oplevelser og erfaringer."
Så lad os som kommende pædagoger da sørge for, at give vores brugere så mange positive erfaringer, der er muligt! Og for os.
Er det måske grunden til, at jeg altid er bange for at dumme mig og hellere tier stille for at sikre mig, at der ingen er, der griner ad mig? For mange negative oplevelser?
Men det ændrer sig nu med den her blog. Nu vil vi glemme alt om den lærer, der sagde til min mor, at jeg åbenbart havde en meget begrænset fantase. Mens jeg stod ved siden af. Måske en grund til, at jeg ikke er vild med de kreative ting her i livet. For det er man vel ikke så god til når man ingen fantasi har? Har jeg på baggrund af dette udsagn sat mig selv i rammer? Ikke givet mig lov til at fantasere højt, fordi jeg gik hen og troede, at det ikke var tilstrækkeligt og så hellere tænker for mig selv og ikke deler? Men det er forbi nu. Jeg er god til at lade tankerne og fantasien flyve afsted! Og måske viser jeg det her. Og det gør jeg, fordi det er min blog og det er mig der bestemmer, hvad der sker her. Og der er vel ingen der behøver at læse alt det vrøvl jeg sætter ind her - undtagen underviseren måske;) I andre kan jo bare læse en andens blog!
FREINET - afgjort! Når jeg selv eksperimenterer og på den måde tilegner mig praksisviden, vil den da blive mere forankret - det er jo gennemtænkt, gennemarbejdet og reflekteret over af mig selv! (siger også Illeris et sted, jeg ikke lige kan finde og henvise direkte til)
Men til gengæld er det ligeledes vigtigt, at ikke alle eksperimenter går godt. Man lærer meget, hvis noget går galt. Få gennemtænkt arbejdsprocessen, osv. Det skaber meget mere læring og behøver ikke nødvendigvis være en negativ oplevelse. Anerkendelse! og ikke pegefingeren er nøgleordet.
Det var vist nok for i dag (samtlige noter jeg har gjort undervejs var med blyant HB 2½ - så den duer i hvert fald til at skrive) - så øver jeg mig på tegneopgaven i morgen. Det her var nok en overspringshandling igen... Men nu er jeg da i hvert fald meget mere åben for faget. Det jeg har læst indtil videre lyder godt og det bliver nok mere spændende end udregnet. Glæder mig til at gå videre med faget! Tager ud til mit biotop i weekenden og tager et par billeder.
Hej Ilona
SvarSletDejlig læsning. skulle jeg komme med en "NATURlig" metafor, kunne man sige at, jorden er luret, frøet er sået, du spirer, Jeg glæder mig til at se dig blomstre:-)
Gi den hb 2,5 noget gas.
René
;)
SvarSletHej Søde Ilona
SvarSletVil bare sige som Rene, Dejlig læsning! Jeg glæder mig til at følge din blog (og udvikling). Bare slå dig løs!
Knus Laurikke
Ej det var SUPER godt skreven Ilona...sådan der ...go go girl, men du har ret i mange af de ting du skrever
SvarSlet